HJEM          OM OS          DET SKER        BEGIVENHEDER         SNUSKE          BENTE*S KLUMME          DAMMEN

 

                                                                                 

                                                                                                        Julen 2012

 

”…Hjemmet var lille, markerne små og dyrene få, men alt blev passet på bedste måde, maden var sund, nærende rigelig, men i alle forhold var nøjsomhed og sparsommelighed det bærende princip, og det virkede derfor dobbelt festligt når juleaften kom, og grisen var slagtet. Kagerne og pebernødderne bagte og juletræet tændt og dette manglede aldrig ligesom julegaverne altid var til stede og selv om disse ikke havde megen værdi i penge, virkede de efter sin hensigt og skabte begejstring mellem os børn, og så når far læste det dejlige juleevangelium om barnet der blev født og englene der sang, så følte vi Himlens herlighed i den lille opvarmede stue, mens månen belyste den hvide sne uden for vinduerne, hvor vi ventede at se de små nisser med store træsko og den røde hue, det lykkedes dog aldrig at få dem at se, derimod spiste de altid julegrøden og mælken der blev sat ud i laden til dem når vi var færdige med vort julemåltid, hvis det da ikke var kattene der hjalp dem, hvad de større børn undertiden skumlede om…”

 

 

Det var min oldefars granfætter Vilhelm Grøn der på sine gamle dage i 1944 i Nicaragua, beskrev sine erindringer, bla. om sin barndomsjul i slutningen af 1880´erne i en lille by Øls lige uden for Nr. Onsild i Jylland. Skriftet har jeg ad snørklede veje fået fra USA her i december og det er jeg taknemlig for. 

Tiderne skifter og i dag taler man om tids coach, mobilfri zoner og materialistisk jul, hvor landets bruttonationalprodukt nærmest påvirkes af julehandlen…..

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

 

Kære alle

En rigtig glædelig jul ønsker vi alle, familie såvel som venner, her ved den tilstundende højtid. 2012 har budt på mange glæder og udfordringer i vores hjem.

Mia og Maria har rejst internationalt i år. Maria havde en super tur til Chicago i marts, med den dramatiske start at hun tabte sin pung i Kastrup. Takket være en ærlig rengøringsassistent, dukkede den op igen, med alt i, samme aften! Og det var en lettet pige med jetlag jeg kunne vække og i telefonen fortælle den rare nyhed. Mia tog til Berlin, hvor klassen væltede Berlin by night. Siden har hun været i København og Sønderborg på studieture. I starten af november var der stort galla på gymnasiet og Mia var ude at svinge balkjolen, de var alle så flotte og så gode til at danse lancier. Endelig har tvillingerne holdt en stor fælles 18 års fødselsdagsfest for deres klasser og andre venner. De var 70 unge, som i november samledes til spisning og fest i lejet lokale, med os i køkkenet og som dørmænd, med hjælp fra gode venner. Nu er de i gang med 3. g og bliver studenter til sommer. Så der læses på livet løs og mængden af opgaver er overvældende. De hygger sig heldigvis også med hver deres kærester Lasse og Hannah, som vi også er glade for.

Betina læser til pædagog i Kolding og bor med sin dejlige Kasper her i byen. Han mangler ½ år i at være uddannet butiksassistent i en sportsforretning. De besøger os ind imellem, så vi hører nyt om deres hverdag.

Karsten kører en gang om ugen til Århus fra sin bopæl i Skanderborg. Der går han på et center for yngre mennesker med bla. erhvervet hjerneskade. Han skal hjælpe med computerne og med tiden komme der hyppigere. Det trives han godt med.

Laila bor i København med sin Mathias. De er begge gået i gang med at læse. Hun med overbygningen fra Teco, så hun kan få en bachelor i design. Han som fysioterapeutstuderende.

 

Tommy ”dansede moderne” på sit arbejde i frostrummet i januar, som I ved. Det betød en brækket hånd med varig skade, et mistet job og et exit til elektrikerfaget. Så den store udfordring er nu at Tommy kommer videre i sit arbejdsliv. Derfor er status lige nu at der ligger en ikke-færdigbehandlet ansøgning om revalidering til energiteknolog på kommunens bord. Vi krydser fingre for at de med nye øjne godkender den. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er ikke tilendebragt og diverse andre ”tråde” er uafklarede. Men vi håber det allerbedste for 2013. Så rundede Tommy ”det skarpe hjørne”. Havde ikke stor fest, men han blev nu alligevel fejret på behørig maner. Først med familien og senere med vennerne.

Jeg kører til Odense hver dag og trives med mit job som telemedicinsk sygeplejerske. I efteråret havde OUH 100 års jubilæum og vi var 4500 mennesker i et stort telt på Dyrskuepladsen med super mad og underholdning. I hverdagen ses jeg ind imellem med gamle kolleger, som det er rigtig dejligt at holde kontakten med. Ved siden af pusler jeg lidt med FDF som sædvanligt. Laver mad til alle lopperne på diverse lejre og hjælper hvor jeg kan. Så har jeg strikkeklubpigerne, hvor vi var på en superhyggelig weekend i sommerhus i efteråret. Og endelig har jeg kastet mig over slægtsforskning. Det har bragt mig mange veje. Både på min Hansen–side, på Grøn-siden og på min mors Andersen-side (har fundet en kusine og en fætter). Det er vanvittigt spændende og enormt tidsrøvende. I foråret var jeg med min fars fætter Tyge oppe at se hvor min Hansen-slægt stammede fra. Han er en guds-benådet fortæller. Min bror og svigerinde har hjulpet med data og billeder på min mors side. Hen over vinteren går jeg også på et slægtsforskningskursus og får viden om det at slægtsforske.

I foråret var Tommy og jeg en tur i Harzen, hyggeligt. I kan se beskrivelse på www.to-ben.dk

Tre super kon/nonfirmationer i familiens og venners lag blev det også til. Skønt at mødes på denne måde. Og de unge mennesker var så fine og holdt nogle flotte takketaler; godt gået Simone, Lucas og Isabella!!

Sommeren brugte vi på en tur til ,… trommehvirvel….. Østrig, yeahhh. Det var sidste gang der var børn med. Tvillingerne nød turen, vi vandrede, badede, de fik prof. massage og vi spiste god mad. Vel hjemme igen tog Tommy og jeg på et par småture ud i det ganske danske land. En lille kuffert med og så overnattede vi hvor vi kom frem.

 

                              

 

Vi passede naboens kat Krumme i sommer. Men desværre løb den væk og trods massive efterlysninger i hele byen, på lokalnet og på katte-efterlysningssider, lykkedes det ikke at finde ham. Så det var den tunge vej at ringe naboen op i Frankrig og forberede dem på det triste budskab. I går, 5 mdr. efter Krummes forsvindingsnummer, blev de ringet op fra en familie i Ejby på Fyn, 25 km herfra, at de havde fundet en kat med øretatovering, som nok var Krumme. Så nu ligger Krumme igen foran brændeovnen og spinder, godt nok i en ”slimline” udgave. Det var den bedste julegave alle kunne få

                                               

I september tog vi en tur til Hamborg og så/oplevede sammen med 8000 andre tyskere og danskere Nickelback med deres pompøse rock/pop musik. Vi tog også et smut forbi det flotte Friedrichsstadt som nok tåler et ekstra besøg af os en gang. Som afslutning på den uge var vi i sommerhus med min søster og svoger, de dejlige mennesker. Hygge og god mad, det tåler også en gentagelse.

Hus og have fornyelse er det ikke blevet så meget til i år af gode grunde.   

I november havde jeg 7 ud af husets 9 unge mennesker med nede på Fredericia Teater og se den stort Disney-opsatte Aladdin musical. Den var så overvældende flot, sjov og med aktuelle emner blandet ind i historien. Alle var begejstrede. Den får Københavnerne nu glæde af, da den opsættes derovre i 2013, kan varmt anbefales at se!

Julen tilbringer vi herhjemme med 10 om bordet til and og ris a la mande. Og mon ikke der bliver lidt til papegøjen. Hun har en frygtelig ”sød tand” eller næb. Og ris a la mande er hendes livret. Jule-tingeltangel bliver der mere og mere af udenfor. Et par ”hængepile” med lys i pryder hoveddøren og lidt mere pif – paf i drivhuset. Vores kære naboer skal slet ikke tænke på at pynte op, de kan bare kigge ud af vinduet J

I dagene der kommer, bliver det til julebag og juledekorationer og forberedelse af gaver og mad. Sneen har vi, så vi mangler intet.

Så til alle omkring os. Tak for snak, sjov, eftertænksomhed, betænksomhed og dejlige oplevelser. Og husk, for julen 2012 gælder sloganet: Mindre tids coach og mere grød og mælk til nisserne!!

Kærlig hilsen fra os alle

Bente

                                                                               

CopCopyright ® 2012 www.to-ben.dkyright ® 2011 www.to-ben.dk

Hjem          Om os         Det sker        Begivenheder         Snuske                   

Familien GRØN HANSEN
   
WWW.to-ben.dk