Musvitten hører til mejsernes familie, som er en underart af spurvefuglen. Den er den største og mest almindelige mejse i Danmark.. Der er mellem 700.000 -1. million ynglepar i Danmark. Fuglen er fredet.

Udseende

Musvitten er 14 cm lang og vejer mellem 16 -21 gr. Den har sort hoved med hvide kinder. Ned over det gule bryst har den en sort stribe. Ryggen er olivengrøn. Dens vinger er gråsorte. Undersiden er gul. Hannen har en bredere mørk stribe ned over sit bryst, end hunnen har. Hanner med en bredere stribe har højere status end hanner med smallere stribe.

                    HAN                                                                          HUN

Levesteder

Musvitten foretrækker at bo i løvskov, men vil også gerne bo i haver og parker. Den er ikke så udbredt i vest-Danmark, da dér ikke er så meget løvskov. Det er en meget livlig fugl der med hurtige bevægelser vimser rundt. Den er også en meget tillidsfuld fugl, som er let at få at se. Den er meget nysgerrig, når den leder efter føde. Den søger overalt, på jorden, i barkrevner og langt ude på grenene. Musvitten finder derfor hurtigt det foder, der er lagt ud på foderbrættet eller hænger i foderautomaten.

Føde

Om sommeren spiser musvitten insekter, larver, edderkopper og små snegle. Om vinteren lever den mere af frø og frugter fra træer – f.eks. bog og hasselnødder. Ligeledes spiser den gerne på foderbrættet. Den elsker solsikkekerner ogholder meget af fuglefrø, jordnødder og kan også godt lide hvis man hænger et kødben eller en halv kokosnød fyldt med en fugle-foder-fedt-blanding af f.eks. palmin og fuglefrø op i et træ.

Musvitten har en høj energiomsætning og har brug for at spise dagen igennem. Den skal dagligt indtage det, der svarer til 1 kaloriepr. gram legemsvægt ( = 16 -21 kalorier ). Til sammenligning vil det svare til, at en fuldvoksen mand skulle spise en hel månedsføde på én dag! Den klatter hvert minut dagen igennem        (altså musvitten :-) )

Hanmusvitten dominerer over hunnen, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Når der er knaphed på føde, er det højstatusfuglene, der spiser først. Det sker, at ungfugle udsender et alarmkald ved foderbrættet, uden at der er fare på færde. Det resulterer i, at de andre musvitter søger ly, hvorved der er fri adgang til føden. Smart trick, ikke?

Fuglene holder til i haven, når der er frisk tilgængelig vand. De vil benytte sig af det, til både at drikke af, men også til et skønt bad. Det uanset, om det er varm sommer eller kold vinter. Musvitten er både overvintrer (standfugl) - og trækfugl (marts/april ogseptember/oktober). Det beror på forholdene det enkelte sted.

Kurmageri

Tidligt om foråret begynder hanmusvitten at synge – som en af de første fugle. Det er jo lidt svært at beskrive fuglesang med ord, men dens mest almindelige sang lyder faktisk som om den synger: ”Mu-svit, mu-svit, mu-svit” igen og igen. Den har også en sangder siger: „Mu-mu-svit, mu-mu-svit, mu-mu-svit“.Og så er der flere sange og kald.

Hør den her: http://www.fugleinfo.dk/lex/sounds/00377.mp3

Faktisk er det sådan, at hannen bruger sin sang til at jage andre hanner væk fra sit territorium. Samtidig lokker han hunnen til, ved at vise hvor god han er til at synge. Hunmusvitten kan bedst lide hanner der synger flot, og kan flere forskellige sange.

Rede

Når parret har fundet sammen, tager hannen sin hun med rundt til de huller, der findes i hans område. Hun vælger så det bedste redested. Musvitten er en hule-ruger - den skal have en eller anden form for hul til sin rede.Det kan være i et gammelt spættehul, eller i en redekasse – men også alle mulige andre steder hvor der er et lille hul, som f.eks. i et hul i en mur, en postkasse eller en gammel vandpost

Her bygger hunmusvitten en rede af mos og lav og strå og forer den fint med fjer og dun.  

Inden hunnen lægger æg, fodrer hannen hende. Man mener, at han på den måde kan give hende mere energi til at lave sine æg.

Når musvitten yngler, er den meget hidsig. Den angriber ofte andre musvitter. Musvitten er måske en af vores mest hidsige fugle!

Æglægning

De første æg (hvide med røde pletter) lægges fra slutningen af april og helt hen til begyndelsen af juni. Musvitten lægger 10 æg (mindst 6 og højst 14). Der lægges ét æg om dagen! Musvitten får som regel to kuld æg. Nogle kan endda nå at få tre kuld. Det sidste kuld lægges i juli.

Det er kun hunnen, der ruger på dem. I de 12-14 dage, som hunnen ruger, bliver hun fortsat fodret af hannen. Men når ungerne kommer ud af æggene, er det både hannen og hunnen, som fodrer dem. Små larver fra insekter er yndlingsspise. Ungerne bliver i reden i 18-20 dage, hvorefter de er flyvefærdige. De er uafhængige af forældrene efter endnu 1 -2 uger.
 

Musvitten yngler i hele Europa, i Nordafrika, Mellemøsten, Rusland, Sydøstasien – helt over til Japan.

Musvitten i flok

Når musvitterne ikke yngler, så lever hannerne og hunnerne alene eller i små flokke. (Nogen gange flyver de også sammen med andre mejser - det kalder man for et mejsetog).

Musvitten truer andre fugle ved at strække hals og næb opad, så ser man tydeligt det gule bryst med den sorte stribe. Samtidig bevæger den hovedet, så de hvide kinder ligner truende "øjne". Musvittens fjender er tårnfalken og duehøgen.

Musvittens gennemsnitslevetid er 5 år. Max. levetid 15 år. Den yngler kun 1 år

Redekassebygning

En redekasse bygges bedst af ru brædder af fyr eller gran. Ungerne skal kunne klatre fra kassens bund op til hullet, så det er vigtigt, at indersiden ikke er glat. Da musvitten er lidt kraftigere end blåmejsen, bør flyvehullet i musvitkassen også være lidt større. Hullet skal være mindst 32 mm i diameter. Bunden skal være mindst 100 x 100 mm.Lav et par små huller i bunden af kassen, så regnvand kan løbe ud igen

Man kan samle kassen med galvaniserede søm eller skruer.

Redekassen hænges op i et træ i 0,5-1,5 meters højde. Den skal være i læ for den værste blæst og for den bagende sol. Musvitterne skal let kunne flyve til og fra kassen, så den skal ikke hænge, hvor der er for tætte buske lige foran hullet. Der skal gerne være god afstand - 10-15 meter - til den nærmeste musvitkasse, hvis man sætter flere op.
Det er bedst at hænge kassen op i nylonsnore eller med ståltråd. Så undgår man at slå søm i træet.

Kilder:

www.fugleinfo.dk/

www.da.wikipedia.org/wiki/Musvit

www.home10.inet.tele.dk/golles/fugle/foderbrt/musvit

www.fugle-net.dk/spurvefugle/musvitset.htm

www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=258

www.dofbasen.dk

www.dyrenes-beskyttelse.dk

www.skoleniskoven.dk